I denne artikel
- Adagioens langsomme forløb i 2. sats
- Prøv at synge med på den første sætning én gang
- Åndedragsstederne fungerer som tegnsætning
- Orkestret fører talen videre, mens solisten trækker vejret
- Åndedrættets grammatik fortsætter på både bassetklarinet og almindelig klarinet
- Et enkelt øjeblik, hvor musikken kan forstås med kroppen
- Fire spørgsmål om klarinettens vejrtrækning
Det korte svar
2. sats af Mozarts klarinetkoncert K.622 er en Adagio, hvor soloklarinetten indleder en lang melodi over et afdæmpet orkester. Den lyder langåndet, ikke fordi musikeren aldrig trækker vejret, men fordi korte pauser og orkestrets svar indgår naturligt i sætningen. Prøv først at ånde ud sammen med klarinetten, og lyt derefter efter, om åndedraget kommer dér, hvor harmonien og den musikalske sætning afsluttes, snarere end først når luften slipper op.
Tre trin til at finde åndedraget i en lang melodi
- 2. sats af K.622 er en Adagio og findes både i den rekonstruerede version for bassetklarinet og i den traditionelle version.
- Et naturligt åndedrag i blæsermusik ligger ikke ved ethvert ophold i tonen, men især dér, hvor harmonien og sætningen kortvarigt afsluttes.
- Når solisten trækker vejret, fører orkestret den samme stemning videre, og derfor oplever lytteren melodien som sammenhængende.
I dybden
Adagioens langsomme forløb i 2. sats
K.622 består af tre satser: Allegro, Adagio og Rondo. Adagioen i 2. sats opføres både i den rekonstruerede version for bassetklarinet og i den traditionelle klarinetversion.
Mellem den hurtige 1. sats og den livlige 3. sats udvider 2. sats oplevelsen af tid. Virtuositeten er ikke væk; i stedet træder mindre bevægelser frem, som tonernes begyndelse og afslutning, vejrtrækningen og balancen med orkestret.
Prøv at synge med på den første sætning én gang
Du behøver ikke at ramme klarinettens første melodi præcist med stemmen. Ånd langsomt ud med musikken, og mærk, hvor du naturligt får lyst til at trække vejret ind igen. Kroppens eget åndedrag er den mest direkte vej til at forstå frasens længde.
Det øjeblik, hvor luften slipper op, er dog ikke altid det musikalsk bedste sted at trække vejret. Musikeren planlægger indåndingens størrelse og udåndingens hastighed, så linjen kan føres frem til en midlertidig harmonisk afslutning eller begyndelsen på næste sætning. Den lange melodi udspringer mere af planlagt retning end af at demonstrere lungekapacitet.
Åndedragsstederne fungerer som tegnsætning
Ligesom komma og punktum har forskellige funktioner i tale, har pauser forskellige funktioner i musik. Fortsætter den samme tanke efter et kort ophold, minder det om et komma; falder harmonien til ro, og svarer orkestret, kan det føles som afslutningen på en sætning. Hvis al stilhed opfattes som lige lang, går den lange melodis grammatik tabt.
Lyt til, hvor bassen og strygerne bevæger sig hen umiddelbart efter, at klarinetten standser tonen. En ustabil harmoni har stadig brug for en fortsættelse, mens en stabil harmoni giver plads til et fuldt åndedrag. På den måde findes åndedragsstedet i samspillet mellem melodi og akkompagnement.
Orkestret fører talen videre, mens solisten trækker vejret
Musikken bliver ikke tom, når klarinetten holder pause. Strygere og blæsere svarer kort, bevarer temperaturen fra den foregående melodi eller forbereder den næste sætning. Selv når solistens tone forsvinder et øjeblik, oplever lytteren, at den samme samtale fortsætter.
Reducer ikke orkestrets svar til en samlet idé om ‘akkompagnement’. Lyt efter, hvilket instrument der overtager klarinettens sidste tone. Jo mere naturlig forbindelsen mellem solo og ensemble er, desto mere lyder åndedraget som et rolleskift frem for et brud.
Åndedrættets grammatik fortsætter på både bassetklarinet og almindelig klarinet
Koncerten findes både i en rekonstrueret version for bassetklarinet og i en traditionel klarinetversion. Enkelte registre og melodiforløb i 2. sats kan variere mellem versionerne, men Adagioens store sætninger og dialogen med orkestret kan høres i begge.
Det er en fordel først at lære åndedrættet i én indspilning at kende, før forskellene mellem versionerne opsøges. Når det samme afsnit derefter høres med et andet instrument og en anden musiker, kan man sammenligne ikke blot det dybe register, men også åndedrættets længde, måden sætningen afsluttes på og afstanden til orkestret.
Et enkelt øjeblik, hvor musikken kan forstås med kroppen
Man behøver ikke kende ord som frase og kadence for at kende fornemmelsen af at ånde ud og trække vejret ind igen. Når Mozarts lange melodi forbindes med kroppens åndedræt, bliver den klassiske struktur til virkelig tid frem for en abstrakt analyse.
Hos Mahina Vegan Table spiller vi klassisk musik. Fortællingen er tænkt som en hjælp til at opdage både det øjeblik, hvor klarinetten trækker vejret, og det øjeblik, hvor orkestret overtager, uanset hvor du møder K.622.
Fire spørgsmål om klarinettens vejrtrækning
- Hvor mange satser har Mozarts klarinetkoncert?
- Tre: Allegro, Adagio og Rondo.
- Hvad er tempobetegnelsen for 2. sats?
- Adagio. Den langsomme bevægelse veksler mellem solistens melodilinje og orkestrets korte svar.
- Hvor trækker musikeren vejret?
- De præcise steder kan variere efter musiker, version og fortolkning. Som regel er de punkter, hvor harmonien og sætningen afsluttes, eller hvor orkestret naturligt overtager, velegnede til et åndedrag.
- Kræver den lange melodi cirkulær vejrtrækning?
- Nej. Det er ikke nødvendigt at forudsætte cirkulær vejrtrækning for at forstå satsens lange sætninger. Planlagte åndedrag, styring af luften og orkestrets svar kan skabe det lange forløb.
Se aktuelle besøgsoplysninger og rummet hos Mahina Vegan Table.
Se besøgsinformation for Mahina Vegan Table
