I denne artikel
  1. Mødet med Rameau i koncertsalen i 1903
  2. Debatten om den første opera og udgaven af Rameaus værker
  3. En sarabande uden streng efterligning
  4. Klaverkomposition og redigering af en opera
  5. En samtidig fundet i fortiden
  6. Musik på Mahina

Det korte svar

I 1903 hørte Debussy Rameaus opera Castor et Pollux og skrev en positiv anmeldelse i avisen Gil Blas. To år senere færdiggjorde han første bog af klaversamlingen Images. Reflets dans l'eau står først, Hommage à Rameau i midten og Mouvement til sidst. Mellem to titler om vand og bevægelse placerede han en ældre fransk komponists navn. Samlingen udkom i oktober 1905 med tre stykker for ét klaver. Det andet, som skulle have karakter af en langsom sarabande, tilegnede han Rameau.

I dybden

Mødet med Rameau i koncertsalen i 1903

Debussy hørte de første to akter af Castor et Pollux på Schola Cantorum i Paris. Anmeldelsen i Gil Blas blev senere optaget i Monsieur Croche. I teksten angav han selv både spillestedet og hvilke dele, han havde hørt. Hans nye vurdering af Rameau efter koncerten i begyndelsen af 1903 kan ses i forbindelse med det senere klaverstykke Hommage à Rameau.

I afsnittet om Castors begravelse interesserede Debussy sig mere for de grædende mennesker end for deres antikke dragter og hjelme. I operapersonerne fandt han en sorg, han selv og samtidens publikum kendte. Om Pollux' monolog skrev han, at han glemte forskellene i tid og rum og oplevede Rameau som en samtidig. Da han beskrev koncertens virkning, værdsatte han personernes følelsesudtryk mere end kompositionens høje alder. Rameau var for ham både et navn fra det gamle Frankrig og en komponist, hvis musik burde spilles og høres igen.

På denne tid arbejdede man i Frankrig på at genskabe og udgive Rameaus partiturer. I 1894 opfordrede Francis Magnard til arbejdet i Le Figaro. Forlaget Durand begyndte året efter at udgive de samlede værker. Musikerne havde brug for læsbare noder, hvis gammel musik skulle opføres. Avisens forslag førte til et redaktionsarbejde, hvor komponister og forlag fordelte opgaverne og ordnede klaverværker og operaer i bind. Forlag og redaktører skaffede materiale, så andre musikere også kunne møde den Rameau-musik, Debussy havde hørt i salen.

Debatten om den første opera og udgaven af Rameaus værker

Rameaus første opera, Hippolyte et Aricie, blev opført i Paris den 1. oktober 1733. Han var da halvtreds år og især kendt som musikteoretiker med speciale i harmonik. Operaen blev en succes, men skabte også debat om musikken. Den komponist, man senere fremhævede i diskussioner om den franske musiktradition, mødte delte vurderinger allerede ved sin første opera. Hans karriere, som Debussy beundrede, omfattede både arbejdet med at beskrive musikteori og præsentationen af ny musik på scenen.

Fransk cembalo bygget af Louis Bellot i 1742.
Fransk cembalo bygget af Louis Bellot i 1742.

Rameau reviderede Hippolyte et Aricie til senere opførelser. Versioner bearbejdet til forestillingerne i 1742 og 1757 er bevaret. Selv med samme operatitel ændres musikken alt efter, hvilken af komponistens versioner man vælger. Opéra-Comique brugte versionen fra 1757 i sin produktion i 2020.

Titelsiden til Rameaus harmonilære fra 1722.
Titelsiden til Rameaus harmonilære fra 1722.

Debussy deltog selv som redaktør i Durands samlede Rameau-udgave. Saint-Saëns tog sig af klaverværkerne i første bind fra 1895, mens d'Indy, Dukas og Guiraud blandt andre arbejdede med operaerne. Les Fêtes de Polymnie, som Debussy redigerede, udkom i 1908. Efter at have hyldet forgængeren i klaverstykkets titel i 1905 var han altså også med til at udgive hans operapartitur. I projektet, hvor forlag og musikere delte arbejdet, læste og ordnede Debussy et bestemt værk. Interessen for Rameau fortsatte fra kritik og komposition til noderedigering.

Også kollegerne brugte ældre fransk musik i egne værker. Dukas skrev klavervariationer over et tema af Rameau, og Ravel gav Couperins navn plads i Le Tombeau de Couperin. Omkring Debussy fortsatte forsøgene på at indarbejde ældre komponisters navne og musik i nye værker. Dukas varierede et gammelt tema, mens Debussy skrev et selvstændigt klaverstykke til Rameaus ære. Samtidige komponister mindedes tidligere musikere, men valgte forskellige titler og former. Hvem de ærede, og hvilken musik de skrev, blev kombineret på forskellige måder.

En sarabande uden streng efterligning

Første bog af Images består af Reflets dans l'eau, Hommage à Rameau og Mouvement i den rækkefølge. Debussy afsluttede de tre stykker i 1905 og udgav dem som en klaversamling. Mellem titlerne om vand og bevægelse satte han navnet på en virkelig komponist. Midterstykket udtrykker respekt, mens musikken før og efter har andre karakterer. Han skrev og reviderede alle tre, før han sendte samlingen til Durand. Efter oplevelsen af en gammel opera præsenterede han sin hyldest til Rameau i en ny samling klavermusik.

Debussy skrev, at musikken skulle spilles langsomt og med tyngde. Han tilføjede, at den skulle være i sarabandens stil, men uden at følge den strengt. Sarabande er navnet på en dans fra ældre suiter. Efter angivelsen af tempo og karakter forklarede komponisten altså, hvor tæt dansestilen skulle følges. Titlen til Rameaus ære og ordet sarabande henviser til gammel musik, men pianisten spiller de toner og følger de anvisninger, Debussy skrev. Det gamle dansenavn står sammen med hans ønske om en fri behandling af formen.

Efter afsendelsen spurgte Debussy forlæggeren Jacques Durand, om han selv havde spillet de tre stykker. Han håbede også, at musikken ville få en plads i klaverlitteraturen ved siden af Schumann og Chopin. Komponisten, der brugte en forgængers navn i sin titel, ventede samtidig på udgivelse og vurdering af egne værker. I brevet forklarede han ikke udførligt grundene til hyldesten, men talte om, hvor godt de tre nye stykker passede sammen, og hvordan de kunne blive modtaget.

Der blev foretaget ændringer før afsendelsen. I august 1905 meddelte Debussy Durand, at han ville sende de tre stykker den følgende uge, men udsatte det, fordi Reflets dans l'eau ikke tilfredsstillede ham. Han forklarede, at han ville skrive et andet stykke med nye harmoniske opdagelser, og sendte samlingen sidst på måneden. Han gennemgik altså indtil det sidste det indledende stykke, som skulle udkomme sammen med Rameau-hyldesten. Mahinas frokost- og middagslister indeholder Hommage à Rameau med Michelangeli. Det er en del af arbejdet, hvor Debussy reviderede tre stykker sammen og forberedte udgivelsen.

Klaverkomposition og redigering af en opera

Stykket hylder Rameau, men kan næppe forstås som et nyt værk, der blot kopierer hans musikalske stil. Debussy skrev sin egen klavermusik med forgængerens navn i titlen. Oplevelsen af operaen, spilleanvisningen med en gammel dans og det færdige klaverstykke følger efter hinanden. Han værdsatte Rameaus musik, men brugte sine egne akkorder og sit eget klaverudtryk i det nye værk.

Claude Debussy fotograferet i Nadars atelier.
Claude Debussy fotograferet i Nadars atelier.
Titelsiden til Rameaus første samling cembalostykker fra 1706.
Titelsiden til Rameaus første samling cembalostykker fra 1706.

I 1905 udgav Debussy sin klavermusik, og i 1908 kom Rameaus Les Fêtes de Polymnie, som han havde redigeret. Ligesom Saint-Saëns, d'Indy, Dukas og Guiraud læste og ordnede han gamle noder i den samlede udgave. Han fortsatte både med klaverkomposition og med udgivelsen af forgængerens opera. Efter sin begejstrede anmeldelse brugte han tid på at komponere og redigere noder. Den interesse, han havde udtrykt efter koncerten, fortsatte i forskellige slags publikationer.

En samtidig fundet i fortiden

I 1915 skrev Debussy en sonate for fløjte, bratsch og harpe. Her fortsatte interessen for ældre fransk musik, ti år efter udgivelsen af Hommage à Rameau. Besætningen ændredes fra soloklaver til kammermusik for tre instrumenter, men arbejdet med henvisninger til tidligere musik fortsatte. Efter klaverhyldesten og operaredigeringen skrev han ny kammermusik.

I operaen, Debussy hørte fra salen i 1903, græd en person over tabet af en elsket. Han skrev, at sorgen også nåede mennesker i hans egen tid. Klaverstykket, han sendte til forlaget i 1905, bar Rameaus navn og en anvisning om sarabandens stil. Til Durand udtrykte han også håbet om, at de tre stykker kunne stå ved siden af Schumann og Chopin. Han forklarede sin beundring for gammel musik og ventede derefter på opførelser og udgivelse af sin nye. Den respekterede forgængers navn findes i samlingens andet stykke.

Musik på Mahina

Mahinas musik indeholder også Hommage à Rameau med Michelangeli. Mens stykket spiller, kan I dele historien om, hvordan Debussy gennem et klaverstykke udtrykte respekt for en musiker, der havde levet længe før ham.