I denne artikel
- Scenemusik, der begyndte med et brev fra Ibsen
- Musikken begynder i Afrika, ikke i en norsk skov
- Fløjten og oboen belyser åbningsmelodien på skift
- Fornemmelsen af solopgang vokser frem af det stadig større ensemble
- Scenemusikken og suiten ordner musikken forskelligt
- Tro på titlen — og lyt videre end titlen
- Fire svar om landskabet i Morgenstemning
Det korte svar
Morgenstemning er scenemusik, som Grieg skrev til Ibsens Peer Gynt, og den fungerer som præludium til den afrikanske scene i 4. akt. I dag kan den let fremkalde en nordisk skov eller en fredelig landlig morgen, men dramaets oprindelige sted er Afrika. Det, der får os til at høre ‘morgen’, er mindre ét korrekt landskab end forløbet: fløjten og oboen udveksler en kort melodi, og fra lav lydstyrke udvides både register og antal instrumenter gradvist.
Tre spor mellem titlen og den oprindelige scene
- Morgenstemning begyndte ikke som et selvstændigt landskabsstykke, men som scenemusik, der åbner 4. akt af Peer Gynt.
- Dramaets oprindelige scene ligger i Afrika; der er ikke grundlag for kun at identificere den med landskabet i Griegs norske hjemland.
- Fløjten og oboen skiftes til at bære melodien, mens orkestret gradvist udvides; det kan opleves som lys, der breder sig.
I dybden
Scenemusik, der begyndte med et brev fra Ibsen
I 1. måned 1874 bad Ibsen Grieg om musik til sit dramatiske digt Peer Gynt. Værket blev uropført i Christiania Theater i 2. måned 1876. Morgenstemning indgår i scenemusikken op. 23.
Senere blev musikken vidt udbredt gennem koncertsuiterne, så den også kan høres som selvstændig musik uden kendskab til handlingen. Baggrunden begrænser ikke fantasien; den åbner blot endnu en dør i en melodi, der er blevet meget velkendt.
Musikken begynder i Afrika, ikke i en norsk skov
Morgenstemning åbner 4. akt af dramaet, som på dette sted foregår i Afrika. Når kun suiten høres, kan man naturligt forestille sig et nordisk landskab, men det kan ikke kaldes dramaets oprindelige sted.
Betyder det, at man nødvendigvis skal høre en ørken? Instrumentalmusikken fastlægger ikke ét bestemt regionalt landskab. Den faktiske teaterscene og det landskab, lytteren forestiller sig, kan være forskellige; selve afstanden er en del af musikkens fascination.
Fløjten og oboen belyser åbningsmelodien på skift
Fløjten begynder melodien stille i åbningen, og oboen svarer med en anden farve. Når samme sætningsform skifter instrument, ændres både lys og stoflighed. Efter fløjtens lette, åbne tone giver oboens mere samlede klang landskabet dybde.
Følg kun melodien første gang, og find instrumentskiftet anden gang. Ved 3. lytning kan du høre de lange akkorder, der bliver liggende under melodien. Udvekslingen i forgrunden og varigheden i baggrunden arbejder sammen og skaber tidens bevægelse.
Fornemmelsen af solopgang vokser frem af det stadig større ensemble
Værket erklærer ikke morgenen fra første takt med kraftige messingblæsere og stor lyd. Det begynder stille med få instrumenter, register og besætning udvides, og den samme melodi vender tilbage i en rigere orkesterklang. Lytteren kan opleve denne ophobning som lys, der breder sig.
Spørgsmålet ‘kan man virkelig høre morgen?’ har både et ja og et nej. Indtrykket af et tidspunkt opstår overbevisende gennem de komponerede skift i lydstyrke, register og instrumentation; det konkrete landskab tilføjes af lytterens erindring og kultur. Musikken er ikke en fysisk optagelse af morgen, men en struktur, der får os til at forestille os den.
Scenemusikken og suiten ordner musikken forskelligt
Peer Gynt rummer musik til scener som Morgenstemning, Åses død, Solveigs sang og I Dovregubbens hall. I dramaet kommer stykkerne som led i handlingen; i koncertsuiterne samles de i en ny rækkefølge med henblik på musikalsk kontrast.
Du kan sagtens begynde med Morgenstemning alene. Hør derefter Åses død og I Dovregubbens hall; så bliver det tydeligt, hvor forskelligt Grieg skaber ro, sorg og uro med det samme orkester.
Tro på titlen — og lyt videre end titlen
En titel er en venlig indgang til klassisk musik, men den tvinger ikke ét eneste billede frem. Dramaets Afrika, det udbredte nordiske billede og en morgen fra lytterens egen erindring kan eksistere side om side i den samme melodi.
Mahina Vegan Table spiller klassisk musik i restauranten, og Journalen fortæller både den oprindelige sammenhæng bag kendte titler og instrumenternes faktiske bevægelse. Vi fortsætter lytningen et skridt dybere, så fløjtens og oboens skiften kan genkendes, næste gang melodien dukker op.
Fire svar om landskabet i Morgenstemning
- Foregår Morgenstemning oprindeligt i Norge?
- Nej. 4. akt af Peer Gynt foregår på dette sted i Afrika. Det er dog naturligt at forestille sig andre morgenlandskaber, når musikken høres selvstændigt.
- Hvem spiller temaet først?
- Fløjten indleder temaet, og oboen overtager det; denne udveksling er et centralt træk i åbningen.
- Hvilket nummer er Morgenstemning i Peer Gynt-suite nr. 1?
- Det er 1. stykke i koncertsuite nr. 1, op. 46.
- Vil musikken også lyde som morgen, hvis man ikke kender titlen?
- Det varierer fra person til person. Strukturen, der begynder stille og udvider register og besætning, kan føles som lys, der breder sig, men den konkrete scene afhænger af lytterens erindring.
Se Mahina Vegan Tables aktuelle besøgsinformation og restaurant.
Se besøgsinformation til Mahina Vegan Table
