I denne artikel
Det korte svar
Griegs Morgenstemning stammer fra scenemusikken til Ibsens Peer Gynt. Komponisten fik bestillingen i 1874 og skrev og rettede musikken til forestillingen. Senere udvalgte han dele og samlede dem i orkestersuiter. Den lyse morgens oprindelige baggrund er Afrika. Før og efter musikken forlader stykkets hovedperson Peer Norge, rejser gennem forskellige lande og udgiver sig for at være forskellige personer.
I dybden
Mozarts noder og norske folkesange
Grieg hørte Mozart som barn, mens han så sin mor spille og undervise. Hans senere erindring om mødet med Mozart går tilbage til den første musikundervisning hos hende. Da han fik til opgave at skrive en strygekvartet på konservatoriet i Leipzig, studerede han også Mozarts og Beethovens kvartetter. Efter eksamen spillede han en klavertrio af Mozart ved en koncert i Bergen med broderen John på cello og Ole Bull på violin. Allerede før han skrev med norsk musik som grundlag, lærte og spillede han andre landes komponisters noder.

Grieg tilegnede Rikard Nordraak sine Humoresker op. 6 og Ole Bull sine 25 norske folkeviser og danse op. 17. Både tilegnelserne og de enkelte titler viser hans interesse for musikerkolleger og folkesange. Op. 17 indeholder bryllupsmelodier, hallingdanse og sange til at kalde på køer. Han samlede musik, landsbyfolk brugte til forskellige formål, i klaverstykker. Titlerne bevarer sangenes formål og dansetyperne, mens tilegnelserne angiver de kolleger, han delte musikken med.

Olea Crøger lyttede til og skrev norske folkesange ned. Landstad og Lindeman udgav de melodier, hun havde indsamlet, og Grieg blev påvirket af sådanne sange. En indsamler noterede det, mennesker sang, og forlag trykte melodierne, så andre musikere kunne læse dem. Det er dog ikke bekræftet, om Grieg også kendte Crøgers rolle i indsamlingen af de sange, der nåede ham. Før hans brug af dem i klaverstykkerne var der både mennesker, som sang i landsbyerne, og en indsamler, som nedskrev melodierne.
Ibsens bestilling og revisioner til teatret
I januar 1874 bad Ibsen Grieg om musik til en opsætning af Peer Gynt. Mens han skrev efter dramaets indhold, måtte han også tage hensyn til det orkester og de sangere, der skulle medvirke. Tilpasningen til de musikere og sangere, som faktisk skulle stå på scenen, var en vanskelighed under arbejdet. I modsætning til et selvstændigt orkesterstykke skulle der bruges musik, mens skuespillere talte og bevægede sig, samt musik til sangere, alt efter handlingens forløb. Scenemusikken blev opført første gang i 1876. Der gik flere år fra bestilling til uropførelse.

Grieg reviderede musikken til senere forestillinger. Partituret fra opførelsen i København i 1886 blev senere et vigtigt grundlag for den samlede udgave. Det var bevaret på Det Kongelige Bibliotek i Danmark. Fra 1983 undersøgte musikforskerne Rune Andersen og Finn Benestad scenemusikkens materialer. De sammenholdt noder fra forskellige forestillinger og gennemgik Griegs ændringer og tilføjelser. Ud over noderne til uropførelsen findes der altså også materiale, han ændrede, da nye opsætninger skulle forberedes.
Peers pral og løgets lag
Ibsens Peer tager bruden Ingrid med fra et bryllup og forlader hende siden. Han bliver heller ikke hos Solveig, som tog imod ham, men rejser igen. Han møder trolde, færdes i fjerne lande og vælger hver gang den rolle, der gavner ham selv. Han forestiller sig selv som en stor person, men holder ikke løfterne til sine medmennesker. Jo længere eventyrene fortsætter, desto sværere bliver det at forklare, hvorfor han rejste, og hvad han har gjort. Ibsen behandler både praleriet, handlingerne og de mennesker, som blev efterladt, i samme skuespil.
Som gammel skræller Peer et løg lag for lag og husker sine forskellige roller. Han knytter forestillingen om sig selv som kejser og andre skikkelser til lagene, men finder ingen kerne, selv da han når til slutningen. Han omtaler mange roller, men når de fjernes, er der intet jeg tilbage at forklare. Ibsen undersøger spørgsmålet ved at lade den store eventyrfortæller skrælle et løg i hånden. Mens Peer kasserer de navne, han har givet sig selv, er kun endnu en skal tilbage.
Nær slutningen siger knappestøberen, at Peer skal smeltes om og blandes med andet materiale. Som en knap, hvis øje er lavet forkert og derfor skal smeltes om, har Peer ifølge ham ikke gjort sin del. Peer må finde en grund til at få lov at forblive sig selv. Ved løget spurgte han, om de mange roller havde en kerne. Foran knappestøberen skal han forklare det liv, han har levet. Med løget og knappen undersøger stykket på ny de eventyr, han har pralet af.
Musik til en morgen i Afrika
Morgenstemning bruges i fjerde akt, der foregår i Afrika. Grieg forbandt stykkets første kraftige klang med solen, der kommer frem mellem skyerne. Komponistens forklaring er overleveret sammen med dramaets baggrund. Musikken blev skrevet af en norsk komponist, men bruges til en afrikansk morgen i Ibsens skuespil. Den selvstændige orkestertitel nævner kun morgenen. I scenemusikken hænger opførelsen sammen med Peers opholdssted og forløbet i fjerde akt.
Efter Morgenstemning spiller man Tyven og hæleren, Arabisk dans og Anitras dans. Peers rejse fortsætter, når morgenmusikken er slut. Andre personer kommer til, og han vælger i mødet med dem handlinger til sin egen fordel. Grieg placerede forskellige musikstykker efter dette forløb. Senere ændrede han rækkefølgen i suiterne, men i scenemusikken følger andre personers musik og danse efter morgenen. Stykket til en stille morgen og musikken til Peers næste handlinger blev brugt i samme teaterforestilling.
Satire og gentagelser i Dovregubbens hal
Griegs vurdering af I Dovregubbens hal er overraskende skarp. I et brev til vennen Frants Beyer beskrev han med ubehag en overdrevent norsk og selvtilstrækkelig holdning og håbede, at musikkens satire ville kunne høres. Han talte både om brugen af folkeligt materiale og den satire, han ville udtrykke. Komponisten, der anvendte folkemusik, beskrev altså ikke stykket som en ubetinget hyldest til hjemlandets musik. Han forklarede selv, at der skulle være overdrivelse og satire i musikken til troldenes gruppe.

Rytmen kan også høres i forbindelse med den norske halling. Det er en hurtig solodans, unge mænd dansede ved bryllupper og fester, med akrobatiske bevægelser. I stykket begynder cello, kontrabas og fagot temaet i det dybe register. Med flere instrumenter bliver klangen kraftigere og tempoet hurtigere. Hver gentagelse af det korte tema ændrer instrumenterne og lydstyrken. Den tilbagevendende melodi afspejler, hvordan troldene omringer Peer i dramaet.
Suiter med en anden rækkefølge end handlingen
Grieg valgte dele af scenemusikken til to orkestersuiter. I stedet for at følge skuespillets handling valgte han en rækkefølge, der tilfredsstillede ham musikalsk ved orkesteropførelser. Første suite består af Morgenstemning, Åses død, Anitras dans og I Dovregubbens hal. Musik fra forskellige tidspunkter og steder i dramaet blev samlet i én suite. Da teatermusikken blev omarbejdet til selvstændig koncertmusik, ændrede han også begivenhedernes rækkefølge.
Mahinas frokost- og middagslister indeholder Morgenstemning under Neville Marriners navn. Det er første stykke i første suite. Samme suite slutter med I Dovregubbens hal, hvor flere instrumenter gentager et dybt tema. Det første stykke havde skildret morgenen, det sidste troldenes gruppe. Mellem dem satte Grieg Åses død og Anitras dans. Han valgte således fire dele med forskellige karakterer fra musikken til Ibsens skuespil og ordnede dem til orkesteropførelse.
Musik på Mahina
Musikken til frokost og middag på Mahina rummer Morgenstemning dirigeret af Neville Marriner. Når den kendte første melodi begynder, kan I også bringe fortællingen om Peer Gynts eventyr ind i samtalen ved bordet.





