I denne artikel
- Tre billeder af Debussy på albummet fra 2017
- Bølgen begynder med tre toner, ikke med en vældig brænding
- Ét klaver deler lyden i tre dybder
- Det er ikke kun lydstyrken, der vokser og forsvinder
- Det bør du høre før pedalen, når du sammenligner fortolkninger
- Klassisk musik kommer nærmere, når du fastholder én scene
- Fire spørgsmål, der kan opstå under Reflets dans l’eau
Det korte svar
Seong-Jin Cho indspillede Debussys Images, Book I i 2017, og første stykke er Reflets dans l’eau. Det bølgende indtryk skyldes ikke blot lang pedalbrug. Det vokser frem af, at en kort idé på tre toner flytter sig mellem flere registre, mens arpeggioerne breder sig og siden falder til ro. Ved første lytning behøver du ikke følge hver eneste glitrende tone i højre hånd. Forestil dig i stedet, at centrum på vandoverfladen flytter sig, hver gang det korte motiv vender tilbage.
Tre elementer, der får bølgerne til at høres
- Reflets dans l’eau er det første stykke i Debussys Images, Book 1.
- Det lille tretonemotiv, de stadig bredere arpeggioer og glimtene i det høje register danner hver sit lag.
- På Seong-Jin Chos indspilning kan du lytte efter lagene: hvor tydeligt de er adskilt, og hvordan efterklangen fører videre til den næste musikalske sætning — ikke efter antallet af toner.
I dybden
Tre billeder af Debussy på albummet fra 2017
Seong-Jin Chos Debussy-album fra 2017 rummer Images, Book I og II, Suite bergamasque og Children's Corner. Albummet udkom den 17.11.2017.
Images, Book 1 består af Reflets dans l’eau, Hommage à Rameau og Mouvement. Titlerne kan ligne tre billeder — et landskab, en hyldest og bevægelse — men alle er skrevet for ét klaver. Det fascinerende ved samlingen er, at samme instrument kan skabe vandets bevægelse, en langsom sarabande og en næsten maskinel fremdrift på vidt forskellige måder.
Bølgen begynder med tre toner, ikke med en vældig brænding
Images, Book I er en samling på tre klaverstykker, udgivet i 1905. I Reflets dans l’eau høres et kort tretonemotiv allerede fra begyndelsen, og det vender siden tilbage i andre placeringer og former.
Hvis du fra første sekund prøver at opfange alle de hurtige ornamenter, kan musikken blive uklar. Husk først det øjeblik, hvor de tre toner taler tæt sammen. Når den lille form viser sig igen, selv midt i vidtstrakte arpeggioer, fungerer den som et centrum i bølgerne og hjælper dig med at finde din placering i stykket.
Ét klaver deler lyden i tre dybder
Det lave register giver en langsom tyngde som bunden under vandet, mellemregistret forbinder motiv og akkorder, og det høje register glimter kort. Det er de samme tangenter og strenge, der klinger, men når pianisten varierer styrke og anslagshastighed, opstår lag i forgrund, mellemgrund og baggrund.
Når du hører Seong-Jin Cho, så undgå at sammenfatte fortolkningen med, at ‘der bruges meget pedal’. Lyt efter, hvilke toner der træder frem, og hvilke der trækker sig tilbage. En lys tone i det høje register er ikke altid hovedpersonen. Et nyttigt sammenligningspunkt er øjeblikket, hvor en ændring i bassen får arpeggioerne ovenover til at lyde anderledes.
Det er ikke kun lydstyrken, der vokser og forsvinder
Hen mod midten bliver arpeggioerne bredere, og registrene krydser hurtigt hinanden. Det er mere end et simpelt crescendo: det lille motiv spredes i flere retninger og samles igen. Når bølgerne vokser, er melodien let at miste, men bruger du de velkendte tre toner som pejlemærke, kan du følge dens forløb også gennem de tætte passager.
Efter højdepunktet vender materiale, der ligner begyndelsen, tilbage. De store bevægelser, du allerede har hørt, kan dog få det til at virke forandret. På Seong-Jin Chos indspilning kan du sammenligne længden og efterklangen af den sidste tone med pauserummet i åbningen. Så følger du figurernes forvandling uden at gøre titlen ‘spejlinger’ til ét fast billede.
Det bør du høre før pedalen, når du sammenligner fortolkninger
Seong-Jin Cho spillede også stykket ved Yellow Lounge i Berlin i 2017. Når samme pianists studieindspilning og liveopførelse sammenlignes, bliver forskellen i efterklang fra rum og optageforhold en del af lytningen.
Match lydstyrken, og sammenlign kun tre steder: konturen af det første motiv, tætheden ved højdepunktet i midten og den sidste efterklang. I stedet for at afgøre, hvilken fortolkning der lyder mest ‘som vand’, kan du beskrive, hvordan midlerne til at fremkalde vandet er forskellige. Det gør lytningen mere præcis.
Klassisk musik kommer nærmere, når du fastholder én scene
Det første skridt er ikke at kende mange fagord, men at fastholde en ændring, du faktisk har hørt: ‘de tre toner vendte tilbage’ eller ‘da bassen skiftede, ændrede lyset sig også’. Titlen åbner fantasien, gentagelserne i partituret viser vej, og pianistens klang skaber afstanden mellem dem.
Mahina Vegan Table spiller klassisk musik i restauranten. Denne artikel er et lille lyttekort, som kan gøre mødet med Reflets dans l’eau mere fornøjeligt, uanset hvor du hører værket: følg gentagelsen af de tre toner og bevægelsen i bassen.
Fire spørgsmål, der kan opstå under Reflets dans l’eau
- Er Reflets dans l’eau et selvstændigt stykke?
- Det er det første af de tre klaverstykker, der tilsammen udgør Debussys Images, Book 1.
- Hvornår udkom Seong-Jin Chos Debussy-album?
- Det udkom den 17.11.2017.
- Lyder musikken som bølger, hvis der bruges meget pedal?
- Pedalen forbinder efterklangen, men skaber ikke lagene alene. Styrke, anslag, register og balancen mellem melodi og akkompagnement arbejder sammen.
- Hvad kan jeg huske ved første lytning?
- Husk tre ting i rækkefølge: tretonemotivet i åbningen, de brede arpeggioer i midten og den stadig tyndere efterklang til sidst.
Se den aktuelle besøgsinformation til Mahina Vegan Table, hvor musik og måltid mødes.
Se besøgsinformation til Mahina Vegan Table
