Jean-Pierre Rampal: fra medicinstuderende til en af det 20. århundredes førende fløjtenister

Hvorfor kaldes Rampal en representant for fløjten i det 20. århundrede?

Jean-Pierre Rampal blev født i Marseille 7.1.1922 og døde i Paris 20.5.2000, 78 år gammel. Han er blevet omtalt som det 20. århundredes førende fløjtenist og bidrog i høj grad til at fløjten igen fik opmærksomhed som soloinstrument, ikke bare som en del af orkesteret. Denne virksomheten viser tydeligt hvorfor Rampal omtales som en af det 20. århundredes førende fløjtenister.

Så sent som i 1950’erne var det usædvanligt at en blæser optrådte som solist med orkester. Rampal brød denne barrieren, førte fløjten frem på scenen og banede vej for senere solister. Han bidrog til at fløjten igen blev et bredt elsket klassisk soloinstrument og er blevet omtalt som den første fløjtesolist som samlet et publikum på niveau med piano- og violinsolister. Rampals betydning handler derfor om mere end at være «en berømt fløjtenist». Han var en pioner som ændret størrelsen på scenen og bredden i publikum en fløjtesolist kunne nu.

Rampal virkede som fløjtenist, dirigent og pædagog. Han grundlagde den franske blæserkvintet i 1945 og Paris Baroque Ensemble i 1953. I et interview med amerikansk public service-tv fra 1969 fortalte Rampal, at hans far var hans første lærer, og at han fortsatte sine medicinstudier gennem skole og universitet samtidig som han spilte fløjte.

Krigstidens Paris var mere end et baggrund

I det samme intervjuet fortalte Rampal at han under den tyske besættelse rejste til Paris, studerede ved konservatoriet og modtog en pris, før han vendte tilbage til Marseille og fortsatte sine medicinstudier. Han forklarede at storbyen Paris på den tiden fremstod som et tryggere valg for ham. Flytningen under krigen fremskyndede dermed hans musikuddannelse, men betød ikke at han straks afbrød medicinstudierne.

Selv efter at han havde vundet en pris ved konservatoriet i Paris, reiste han tilbage til Marseille og genoptog sine medicinstudier. Den musikalske præstation betydde ikke at universitetslivet straks var over. Det faktiske karriereskiftet kom senere, gennem den fortsatte koncertvirksomheden.

Koncerttilbuddene i Paris ændret retningen på karrieren

Rampal fortalte at han vendte tilbage til universitetet i Marseille efter krigen, men flyttet igen da han fik tilbud om at spille i Paris midt i semesteret. Det, han havde tænkt skulle være et kort ophold i Paris, fortsatte. Han forklarede, at han derefter afbrød medicinstudierne og fortsatte som musiker. Karrieren hans kan forstås som et resultat ikke bare af passion, men også af uddannelse, responsen fra scenen og forbindelser til kolleger.

Han efterlod sig også erindringsbogen «Music, My Love» om livet og musikken sin. Historien endte ikke med én konkurrence eller én plate, men blev en lang karriere der koncerter, undervisning og ensemblearbejde blev bygget op lag for lag.

Han var knyttet til nye værker, ikke bare til det etablerede repertoiret

Paul Arma skrev flere værker for Rampal. Blandt dem blev «Suite paysanne hongroise» til i 1952. Det viser at Rampal ikke bare opførte eldre værk, men også var knyttet til processen der samtidige komponister skrev ny musik for fløjte.

Francis Poulenc ringte Rampal for at fortelle om en ny fløjtesonate, og de to uropførte værket ved Strasbourg-festivalen 18.6.1957. I 1958 opførte Rampal og pianisten Robert Veyron-Lacroix værket for første gang i USA. Sammen med komponister, pianister og institutioner gav Rampal ny fløjtemusik flere muligheder til at nu scenen.

Når du lytter til Rampal for første gang

Hvis dette er første gang du hører Rampal, kan du lytte til hvordan fløjtemelodien fortsætter i ét åndedrag, i stedet for at forsøge at analysere hele værkets struktur. Læg mærke til hvor en lang frase let skifter retning, og hvor sømløst én tone går over i den næste. Da bliver det lettere at mærke flowet i spillet hans.

Når du er blevet kendt med fløjtemelodiens bevægelse, vil du også naturligt høre hvordan akkompagnerende instrumenter som piano, cembalo og harpe beveger sig. Lyt efter stederne, hvor fløjte og akkompagnement stopper eller begynder igen samtidig, og der det ene instrument tager imod den andres melodi og fører den videre. Så træder en musikalsk vævning frem som er anderledes end når du bare hører solomelodien.

Hvis du vil sammenligne med en anden indspilning, behold satsen og lydstyrken, og skift bare ud opførelsen. Én forskel du faktisk hører, er nok: «lidt hurtigere», «tonen varer længere» eller «fløjten lyder nærmere ud». Det bliver en mere interessant sammenligning at sætte ord på det du faktisk hører, end at forsøge at gætte det korrekte fagudtryk.

Klassiske fortællinger som fortsætter hos Mahina Vegan Table

Mahina Vegan Table spiller klassisk musik i spisesalen. De rolige melodier fyller rummet stille uden at forstyrre måltidet eller samtalen.

I dette tidsskrift præsenterer vi på skift livet til komponister og udøvere bag den klassiske musik, hvordan et værk blev til og forskelle i fortolkningsmåder. Rampals liv er en fortælling om hvordan scenen og publikum for et instrument som fløjten kan udvides gennem én udøver.