Andelen af veganere og vegetarer i forskellige lande

I juli 2026 svarede 5 % af de voksne amerikanere, at de var vegetarer, og 2 %, at de var veganere. Andelen af vegetarer har siden 1999 ligget mellem 4 og 6 %. Andelen af veganere har ligget mellem 1 og 3 % siden det første spørgsmål om veganisme i 2012.

Fra 2023 til 2026 steg andelen af både vegetarer og veganere med 1 procentpoint. Set over en længere periode er billedet snarere udsving inden for et snævert interval end en kraftig stigning. For den samlede stikprøve i 2026 var den maksimale statistiske usikkerhed ±4 procentpoint ved et konfidensniveau på 95 %.

Der er også forskelle mellem aldersgrupperne. I 2026 var 8 % af de yngre voksne vegetarer mod 3 % blandt personer på 65 år og derover. Det samlede gennemsnit dækker altså over forskellige spisevaner på tværs af generationer.

Undersøgelsen blev gennemført fra 1. til 19. juli via fastnet- og mobiltelefon i alle 50 amerikanske delstater og Washington D.C. Der blev stillet særskilte spørgsmål om vegetarisk og vegansk kost.

I undersøgelsen fra 2023 var 4 % vegetarer, 1 % veganere og 3 % pescetarer. Yderligere 10 % spiste overvejende vegetarisk, men indimellem kød.

Veganere, som udelukker alle animalske fødevarer, og personer, som spiser mindre kød, optræder som forskellige grupper. Interessen for plantebaserede retter er dermed ikke begrænset til mennesker med en vegansk kost.

Undersøgelsen blev gennemført online og med postbesvarelser fra 28. april til 10. juli 2023 blandt 5.812 personer på 16 år og derover. Den dækkede England, Wales og Nordirland, men ikke Skotland.

I en landsdækkende indisk undersøgelse med personlige interview i 2019–2020 betegnede 39 % af de voksne sig som vegetarer. Medregnes personer, der undgår bestemte slags kød eller ikke spiser kød på bestemte dage, lagde 81 % en eller anden begrænsning på deres kødforbrug.

Vegetarisk kost er tæt knyttet til religion og hverdagens skikke. I samme undersøgelse var der store forskelle mellem religionerne.

Blandt jainerne svarede 67 %, at de heller ikke spiste rodfrugter, herunder hvidløg og løg. Her handler valg af mad ikke kun om animalske ingredienser, men også om, hvilke dele af planten man spiser.

Undersøgelsen blev gennemført på 17 sprog i 26 delstater og 3 unionsterritorier med 29.999 deltagere på 18 år og derover. Deltagerne definerede selv, hvad de mente med vegetarisk kost, og veganere blev ikke opgjort særskilt.

I den tyske undersøgelse fra 2025 svarede 7 %, at de var vegetarer, 2 %, at de var veganere, og 37 %, at de var fleksitarer. Fleksitarer vælger ofte plantebaseret mad og begrænser deres kødforbrug.

Også indkøb af alternativer til animalske fødevarer har ændret sig.

Fra 2020 til 2024 steg den offentliggjorte andel med 10 procentpoint. I 2025 faldt den med 5 procentpoint i forhold til året før til 34 %. Det var stadig 5 procentpoint over niveauet i 2020. Køb af alternativer omfatter ikke kun veganere, men også fleksitarer og personer, der spiser både animalsk og plantebaseret mad.

Undersøgelsen fra 2025 blev gennemført telefonisk fra 22. maj til 11. juni blandt cirka 1.000 personer på 14 år og derover.

Resultaterne stammer fra en undersøgelse fra 2023 blandt 7.500 personer i Østrig, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Polen, Rumænien, Spanien og Storbritannien.

Andelene er afrundet til hele tal og summerer derfor til 101 %.

Blandt de undersøgte lande havde Østrig den højeste andel veganere med 5 %, mens Storbritannien havde den højeste andel vegetarer med 7 %. Det britiske tal er fra en anden undersøgelse med en anden metode end fødevaremyndighedernes undersøgelse ovenfor.

Mindre kød og flere plantebaserede alternativer

Fra 2021 til 2023 var ændringerne tydeligere i den mængde mad, folk spiste, og hvor ofte de spiste den, end i betegnelsen for deres kost.

Flere svarede, at de havde reduceret deres kødforbrug og ofte spiste alternativer, mens færre kaldte sig fleksitarer. Man kan godt bevare sin sædvanlige kostform og samtidig spise mindre kød eller oftere vælge plantebaserede retter.

Grunde til at spise mindre kød

I samme undersøgelse fra 2023 angav 47 % sundhed som grund til at reducere animalske fødevarer, 29 % miljøet og 26 % dyrevelfærd. Sundhed fyldte især i Rumænien og Italien, miljøet i Danmark og Nederlandene og dyrevelfærd i Tyskland og Nederlandene.

Bælgfrugter var også en vigtig del af plantebaserede måltider. 66 % af deltagerne spiste dem i det mindste indimellem, og 53 % ville gerne spise dem oftere.

En undersøgelse med 20.313 deltagere fra onlinepaneler i 28 lande, gennemført fra 23. februar til 9. marts 2018, gav følgende resultater.

I denne undersøgelse var 22 % af de indiske deltagere vegetarer og 19 % veganere. Både spørgsmålene og deltagergruppen var anderledes end i den tidligere omtalte undersøgelse med personlige vokseninterview, hvor 39 % var vegetarer. Undersøgelsen i 28 lande omfattede hovedsagelig 18–64-årige i Canada og USA og 16–64-årige i de øvrige lande. De offentliggjorte andele var vægtet efter land og afrundet. De fem andele i tabellen summerer til 98 %.

Sydkorea indgik også i undersøgelsen. Der er dog ikke fundet en nyere landsrepræsentativ opgørelse, som kan angive den aktuelle andel veganere og vegetarer i hele Sydkorea.

Vegetariske kostformer handler ikke kun om at undgå kød. De adskiller sig også ved, om mejeriprodukter, æg og honning indgår. Inddelingen nedenfor gælder kosten.

Veganisme er et bredere begreb end kost. Det er en filosofi og livsform, der søger at udelukke udnyttelse af og grusomhed mod dyr, så vidt det er muligt, og omfatter valg i hele hverdagen, blandt andet tøj og kosmetik.

En plantebaseret kost kan betyde en kost udelukkende af plantefødevarer, men udtrykket bruges også om en kost med planter i centrum og en mindre mængde animalske fødevarer. For madvarer og menuer bliver betydningen klarere, når man også undersøger de konkrete ingredienser.

Kostformer med yderligere krav til ingredienser og tilberedning

Plantebaseret råkost begrænser opvarmning. Frugtarisk kost afgrænser fødevarerne med vægt på frugter, nødder og frø, mens en kost af hele, minimalt forarbejdede plantefødevarer lægger vægt på lav forarbejdningsgrad. Disse kostformer inddrager altså forarbejdning og tilberedning ud over spørgsmålet om animalske fødevarer.

Forskellen mellem vegetarisk kost og kost uden de fem skarpe planter

Vegetarisk og vegansk kost defineres ud fra animalske fødevarer. Kost uden de fem skarpe planter følger et særskilt kriterium og undgår bestemte planteingredienser som forårsløg, hvidløg, kinesisk purløg, dallae og heunggeo. Vegansk mad kan derfor indeholde hvidløg, og mad uden de fem skarpe planter er ikke nødvendigvis vegansk; det afhænger af de øvrige ingredienser.

Bestillingen bliver tydeligere, hvis man ud over navnet på sin kostform oplyser, hvilke ingredienser man ikke spiser. Det gælder ikke kun kød og fisk, men også ingredienser i saucer og forarbejdede fødevarer, såsom fond, fiskesauce, gelatine, mejeriprodukter, æg og honning.

Skal måltidet både være vegansk og uden de fem skarpe planter, bør man nævne begge betingelser. Ved allergi bør man oplyse de konkrete ingredienser og spørge til risikoen for krydskontakt via køkkenredskaber og arbejdsflader.

Mahina Vegan Tables officielle menu beskriver alle retter som 100 % plantebaserede. Den almindelige menu vises særskilt fra de buddhistiske menuer uden de fem skarpe planter samt de nøddefri og glutenfri menuer. Her kan man se, hvilke retter der er uden de fem skarpe planter, nøddefri eller glutenfri.

Ved allergi bør man ikke nøjes med menuens kategorier, men før bestilling oplyse personalet om de ingredienser, man skal undgå, og afklare risikoen for krydskontakt.